SIKKERHED OG SERVICE DØGNET RUNDT

Virksomheder i alle størrelser og brancher er dybt afhængige af elektricitet og elektrisk udstyr. Fungerer tingene ikke, går det ud over effektiviteten og indtjeningen. Den situation tager vores Industriservice højde for. Vi fokuserer på at sikre virksomhedens drift bedst muligt. Det kan
f.eks. ske gennem en aftale om total-service, der inkluderer løbende vedligeholdelse og målrettet indsats ved fejl på maskiner eller installationer. Det er også muligt at vælge at indgå en delaftale med Viby El-værk vedrørende service af bestemte maskiner eller bygningsafsnit - eller tage kontakt til os fra gang til gang.

OMFATTENDE EKSPERTISE

Vi råder over et stærkt team af elektrikere, teknikere mv., der kan tackle alle former for el-relaterede problemer inden for produktion, administration. detailhandel m.m. Løbende videreuddannelse sikrer,
at vi over alt er fortrolige med de nyeste teknologier og muligheder. Vi har bl.a. stor erfaring inden for PLC-styringer med fejlsøgning, programmering og optimering.
 
Bemandet hele døgnet
Installationsafdelingen er bemandet 24 timer i døgnet – året rundt.
Ved akutte strømafbrydelser og driftsforstyrrelser bestræber vi os på at være fremme senest 1 time efter, at vi har modtaget besked om problemet.