Bliv lidt klogere hurtigt

For at gøre det så nemt for dig som muligt har vi samlet svarene på de mest almindelige spørgsmål om elinstallation, elmålere m.m. her.
 
Du er naturligvis altid velkommen til at ringe til os på tlf. 86 14 10 11, hvis du ikke finder svaret eller har uddybende spørgsmål. Du kan evt. også skrive til os ved at benytte denne formular.

Al strømmen er forsvundet i min bolig, hvad skal jeg gøre?

Hvis der er installeret et fejlstrømsrelæ (HFI, HPFI relæ) i boligen, er der stor sandsynlighed for at dette er koblet ud. Prøv at slå dette til igen.
Hvis det igen kobler ud, er der en fejl i installationen.

Proceduren herefter er følgende.:

1. Sluk alle gruppe-sikringsafbrydere.
2. Slå fejlstrømsafbryderen til igen.
3. Tænd herefter 1 gruppe/sikringsafbryder ad gangen indtil fejlstrøms afbryderen
kobler ud igen. Du har nu fundet den fejlramte gruppe/sikringsafbryder.
Denne skal du undlade at tænde, mens resten af gruppe/sikringsafbryderne trygt kan tændes uden problemer.

Du kan herefter kontakte Viby El-værks installationsafdeling på tlf. 86 14 10 11 – Vi svarer døgnet rundt.

Bemærk at fejlstrømsafbrydere af type HFI kan forekomme at frakoble under tordenvejr på grund af atmosfæriske forstyrrelse. Dette kan forhindres ved at udskifte det eksisterende relæ til et nyt af typen HPFI.

Hvordan skifter man sikringer i de nye små hovedafbrydere (LK)?

Proceduren er følgende.:

1. Sluk for kontakten (stilling 0)
2. Tryk den sorte skuffe ned og træk ud
3. Tag sikringen ud (bemærk sikringen kan være varm)
4. Isæt en ny sikring i skuffen
5. Skub den sorte skuffe ind op pres op
6. Tænd for kontakten.

Min vaskemaskine vil ikke pumpe vand ud – hvad er der galt?

Måske er trævlesien på din vaskemaskine stoppet.
Trævlesien er normalt placeret nederst i fronten på vaskemaskinen (er dette ikke tilfældet – se brugervejledning.)

Er der ikke noget i trævlesien, er det sandsynligvis pumpen, der er gået i stykker. Kontakt Viby El-værks hvidevare service på tlf. 86 14 10 11.

Mit køleskab virker ikke – hvad kan der være galt?

Er der strøm til det? Prøv eventuelt at tilslutte en anden brugsgenstand til stikkontakten for at se, om der er strøm i stikkontakten.

Er der strøm – kontroller om der er tændt for køleskabet på termostaten.
Er dette tilfældet, er dit køleskab defekt – kontakt herefter Viby El-værks hvidevarer service på tlf. 86 14 10 11 – Vi svarer døgnet rundt.

Min fryser virker ikke – hvad kan der være galt?

Er der strøm til det? Prøv eventuelt at tilslutte en anden brugsgenstand til stikkontakten for at se om der er strøm i stikkontakten.

Er der strøm – kontrollér om der er tændt for fryseren på termostaten.

Er dette tilfældet, er din fryser defekt – kontakt herefter Viby El-værks hvidevarer service på tlf. 86 14 10 11 – Vi svarer døgnet rundt.

Prøv at undgå at åbne fryseren, da fryseren kan holde temperaturen i op til 24 timer.