FAQ

  1. Hvilke godkendelser har DanSolars solcellepaneler?
    DanSolar har opnået følgende godkendelser: Dansolar godkendelser

  2. Ydelsesgarantien 0-10 år på mindst 90 % ydelse, 10-25 år på mindst 80 % ydelse. Er det Viby El-værk der står inde for garantien eller er det DanSolar? Samt hvis DanSolar ikke eksisterer om f.eks. 15 år, er der så ingen garanti?
    Det er altid Viby El-værk som over for forbrugeren har den fulde garantiforpligtigelse i hele perioden. Ifølge loven vil det i første omgang være producenten (4.500 mand stor koncern) der er ansvarlig, dernæst DanSolar, og herefter vil garantien falde tilbage til Viby El-værk.
    Men forbrugeren er altid dækket af garantien, så længe blot 1 af de 3 nævnte parter eksisterer. Dertil kan vi tilføje, at Viby El-værk i år fejrer 100 års jubilæum, hvilket indikerer en lang historie.

  3. Hvorledes finder man teknisk ud af, om panelerne yder 70 %, 80 % eller 90 %? Skal panelerne nedtages og sendes til DanSolar?
    Hvis man på inverterens ydelse konstaterer, at den nominelle effekt falder, så kan man kan henvende sig til Viby El-værk. Det er dog således, at det altid er kunden, der i sådanne tilfælde har bevisbyrden.

  4. Gælder garantien samlet for hele anlægget eller gælder garantien for enkelt paneler?
    Garantien gælder for hvert eneste separate panel og hver enkelt inverter.

  5. Vi har cement tagsten, hvad er merprisen?
    Montagesystemet for cement/tegl tagsten er ca. 25 % dyrere end andre tagflader, så man skal påregne en merpris på ca. kr. 2.500,00 på et 6 kW system.

  6. Hvorledes beskattes man i erhvervsordningen efter 20 år?
    Der er på nuværende ikke fastlagt en grundtarif efter 20 år, så der må vi afvente et senere regeringsudspil.

  7. Er det anlæggets nominelle effekt, man beskattes af, da man jo ikke kender sit eget forbrug, da måleren løber baglæns?
    Man kan i de fleste tilfælde ikke 100 %, fastlægge den reelle produktion via husstandens hovedmåler, da den jo som sagt løber for/baglæns. Dette kan dog aflæses via den indbyggede måler i inverteren. Men rent skatteteknisk skal man påregne, at der tages udgangspunkt i de standardforbrugstal, der er udarbejdet, hvilket er ca. 5500 kWh for en familie med 2 voksne og 2 børn.

  8. Er det korrekt forstået, at man ikke betaler nogen fast afgift eller abonnement? Hvilket vil sige, at hvis man producerer det antal kWh, som man forbruger, så er regningen fra el-selskabet 0 kr. og/eller skal man stadig betale abonnement pr. år eller?
    Du skal påregne, at alle net-selskaber i Danmark vil opkræve en målerafgift pr. år.
    For Viby Net’s er målerafgiften kr. 687,50 i 2012.

  9. Hvis man producerer 6000 kWh pr år, men forbruger 7000 kWh pr. år, hvad er så prisen for de manglende 1000 kWh?
    De resterende 1000 kWh timer afregnes af det pågældende net-selskab til den aktuelle afregningstakst, pt. ca. 2 kr. pr. kWh.

  10. Hvis man pt. har et årsforbrug på 6700 kWh, hvilket anlæg vil I så anbefale?
    Så vil vi anbefale vores største anlæg der falder ind under nettomåle ordningen, der er med 26 paneler (43 m2) på 6760 Wp med en estimeret årlig produktion på 6400 kWh/år.

  11. Når man har solcellepaneler opsat, giver det så anledning til mos og alger under panelerne?
    Erfaringsmæssigt har det vist sig, at det ikke er noget problem. Der sker en stor luftudskiftning bag panelerne eftersom varmen stiger op bag ved panelerne (Termisk opdrift), og der derfor må være en meget lille sandsynlighed for, at der kan vokse mos under tørre og varme forhold.

  12. Vi har ca. 20 m2 sydvendt tag med hældning på ca. 28°. Herudover ca. 25 m2 østvendt med hældning på ca. 28 ° samt 100 m2 vestvendt med hældning på ca. 17 °. Hvilken anlægsstørrelse, samt hvor vil I anbefale at panelerne opsættes?
    Det er en fordel at få en så stor tag flade mod syd som overhovedet muligt, generelt kan man sige følgende:

    Orientering og hældning
    For optimal ydeevne skal solcelleanlægget placeres, så det bliver så solbeskinnet som muligt, det vil sige mellem sydvest og sydøst med en hældning i forhold til vandret mellem 15 og 60 grader. Skemaet nedenfor viser solcellers procentuelle årlige produktion ved forskellige hældninger, og orienteringer angivet i forhold til den optimale placering.

    Skygger
    Solcelleanlæg er følsomme i forhold til skygger. Selv lidt skygge kan få solcelleanlægget til at ned-sætte produktionen af strøm. Så vær opmærksom på udluftningshætter, skorstene, kviste og træer.Solskema

  13. Har I nogle beregningseksempler under anvendelse af erhvervsordningen, hvor diverse indtægter/udgifter/afskrivninger/revisor/reparationer er medtaget?
    Ja, vi udleverer et Excel regneark (udarbejdet af Ernst & Young), når du som kunde har haft besøg af en af vores konsulenter.

  14. Hvor længe kan man få reservedele til anlægget? Fx nye paneler?
    Det vil ikke være et problem at få reservedele, og man vil kunne få special tilpassede panel størrelser

  15. Hvis man skal udskifte et panel, kan man så udskifte med et helt andet mærke uden problemer? (hvis man efter fx 10 år ikke kan få et tilsvarende panel).
    JA - dog med forbehold for, at man ikke anvender vores high-end model DS-SP eftersom det er unik teknologi.

  16. Er der en standard størrelse på paneler, hvis det skal udskiftes og passer den nye i størrelse i forhold til de gamle paneler.
    Der er ikke nogen markedsstandard.

  17. Er et fx årligt serviceeftersyn påkrævet, og i givet fald hvad vil det koste?
    Det er ikke påkrævet, at der foretages serviceeftersyn, da systemet stort set er 100 % vedligeholdelses frit. Men det er en god ide at få efterset anlægget en gang om året, for at se om der er løse paneler, og om der kan være udfald. Et serviceeftersyn koster pt. kr. 950,00 + kørsel pr. år.

  18. Hvordan ved man at et 6000 Wp anlæg producerer 5940 kWh pr år under optimale forhold?
    Det har noget at gøre med den årlige solenergi i Danmark, den svinger imellem 1000 kWh/m2 på flade overflader til ca. 1200 kWh/m2 ved en hældning på 45 grader stik syd. (Værdierne kan variere geografisk og fra år til år), derfor svarer et DanSolar 6000 Wp anlæg til årsproduktion på ca. 6000 kWh, dvs. 1 til 1.

  19. Kan man få beregnet, hvor stort et anlæg der skal opsættes, hvis man vil dække sit årsforbrug med de givne tagorienteringer og hældninger.
    Ja, det kan sagtens beregnes, vi bruger Danfoss TripleLynx som standard.

  20. Hvad er prisen for udskiftning af eksisterende elmåler til en ny elmåler der kan løbe baglæns? Hvad er prisen for udskiftning, hvis man køber et andet solcelleanlæg og ikke via Viby El-værk?
    Denne pris er indeholdt i vores standardpakker. Vælges der en anden leverandør end Viby El-værk/DanSolar, skal du kontakte den pågældende leverandør for oplysning af pris.

  21. Hvis man køber et f.eks. 7000 Wp anlæg med en 6kW inverter og man producerer mere end 6kW, mistes så hele produktionen i perioden med produktion over 6kW, eller er det kun produktionen over 6 kW der mistes (altså de overskydende 1000 W)?
    Hvis ovenstående anlæg overproducere på en dag med højt solskin (dvs. panelerne leverer mere end 6000 Wp), kan inverteren belastes med mere end ca. 10 %, men den slipper kun 6kW ud i nettet. Belastes den med mere end 10 %, lukker den helt ned i den periode og hele produktionen mistes derfor.